Pastor Otto Didrik Lütken, der var præst her i Karleby, Horreby og Nr. Ørslev pastorat fra 1841 til 1866 fortæller i en af embedsprotokollerne en hel del om præstegården, ligesom der i de gamle breve her fra  præstegården er fortalt om forpagtninger og aftægter.

Lütkens forgænger i embedet var Hans Resen Steenstrup, der var her fra 1803 til 1841, og før ham Jakob Borch, der skal have bygget præstegårdens stuehus. Der er dog lidt usikkerhed om, hvornår det er sket, men formodentlig er det sket i årene efter auktionen over materialer fra Nykøbing Slot 1767. Der findes – så vidt jeg ved - ikke noget skriftligt om det, så hvad enten jeg skriver 1768 eller som Lütken ”omtrent 1785”, så er det forbundet med megen usikkerhed, men sandsynligvis engang  i sidste halvdel af d. 18. århundrede.

Lütken skriver om præstegården (Nutidig stavemåde):

Dens bygninger:

Stuehuset skal efter sagnet, thi noget skriftligt har jeg ikke forefundet, være bygget af Sognepræsten Jacob Borch omtrent 1785. Man må indrømme bygmesteren, at det har været opført af gode og forsvarlige materialer og sat på en god noget ophøjet grund, hvilket formedelst den lave jordbund, hvorpå hele præstegården ligger, er af nogen vigtighed.

På grund af sin families størrelse har nuværende beneficiarius måttet foretage adskillige forandringer med værelserne, ligesom han også har måttet pynte lidt på dem.

I året 1844 har han desuden indrettet en ny havestue i sidefløjen mod øst, hvor tilforn var en lo, forsynet den med nyt loft, gulv, døre og vinduer, samt opført en ny skorsten af brændte sten ved samme for at kunne benytte den om vinteren til at læse med konfirmanderne. Samme år har han også ladet sætte en ny kælder under spisekammer og mælkestuen, da her forhen var en overmåde lille og lav kælder, hvortil nedgangen er i forstuen.

De øvrige bygninger er ældre, men vel vedligeholdte og i sin tid forsvarligt byggede.

Kun tørvehuset og vognporten i sidebygningen mod nord er opført af nærværende beneficiarius i året 1843.

Haven har i de senere år modtaget adskillige forbedringer. Især er det lykkedes at erholde en fortrinlig urtehave ved at indtage og indfrede en med gamle næsten udgåede pile bevokset plads mellem gården og vandløbet, hvor der allerede er frembragt fortrinlige køkkenurter, og hvor der i året 1844 er plantet nogle æbletræer og et par morbærtræer.

Præstegårdens indløsningssum, som udbetales, er 500 Rbd. Sølv; således er den af nærværende præst betalt til Steenstrups arvinger og rigtigheden heraf indsees, når man af forannævnte præsterække lægger mærke til, at Stiftsprovst Steenstrup var præst her i året 1803 til 1841.

Karleby præstegård er assureret for 4.120 rbd.

Fra 1859 af er den omtakseret og assureret for 6.850 rb.

Og Anders Larsen skomagers enkes hus er desuden særskilt assureret for 250 rb.

Og Lars Adriansens forrige hus ??

 Pastor Poulsen, Lütkens efterfølger i embedet i 1867, skriver følgende:

 Fra 1869 – efter nedbrydelsen af tørveladen mod syd og ærteladen mod nord, og ombygningen af det nordre og det vestre udhus intil indkørselen (hvorved 1 fag mod øst borttages af det nord udhus) er præstegården ifølge omtaksationen assureret således.

Stuehus                                2.850 rd.

Sidebygning                             690 rd.

Søndre længe 1.280 rd.

Vestre                                     945 rd.

Nordre                                2.245 rd.

Hønsehus                                  80 rd.

 I stuehuset er der 14 fag beboelse, 3 fag køkken og borgestue, 4 fag mælkestue og spisekammer og 4 fag bryggers.

I den vestre længe er der i alt 2 gange 7 fag.

I den nordre er der 3 fag fåresti og svinesti, 5 fag til kostald, 6 fag til gang og hestestald, 2 fag til karle- og ”salskammer”, 8 fag til lo og lade. I alt 18.680 kr.

 Indløsningssummen for præstegården er i juni termin 1887 lånt i Lolland Falsters stifts gejstlige enkekasse og forrentes med 4 % p.a.-

 Præstegårdens jorder.

Deres hartkorn var efter den gamle matricul:

frit ager og eng: 11 tdr. 4 skp. 2 fjdk. 2 album. –

Skovskyld 3 fjk. 1 alb.

Ufrit 2 skp 1 fjk 3 alb.

 Siden 1867 er hartkornet for præstegården i Karleby matr. No. 1a: 12 tdr. 7 skp.

Udlodden 1b: 3 tdr. 2 skp. 2 fjk. 2 ¼ skp.

 Arealet er:

en agerlod, som antages at udgøre 80 tønder land (I margin er der tilføjet: Udgør iberegnet gårdsplads og have næsten 91 tdr. land, hvoraf avlingen udgør 87 tdr. land).

Dog kan disse næppe udkomme uden at modregne den jord, som er medgået til gårdsplads, haveplads samt udhegn og mellemhegn. – Denne hovedlod er inddelt i 9 marker, hvoraf de 7 yderste består af temmelig god til dels stærk leret jord, hvorimod de 2 marker, som ligger nærmest ved gården er af ringere bonitet.

En skovgræsningslod ¼ mil fra præstegården af ca. 30 tdr. lands størrelse. Denne lod har nærværende beneficiarius til dels ladet rydde og mergle, da ¼ af den tilforn lå hen med myretuer og tjørnepur, og den begynder nu at give lønnende afgrøder, således gav ¼ af den i året 1843 – 10 fold rug og i året 1844 – 15 fold af havre.

En liden tørvelod på Horreby lyng mellem anneksbondens og degnelyngen, hvor årligt kan skæres en 30 læs tørv.

 Præstegårdens huse:

et hus på det sydvestre hjørne af præstegårdens have fæstet til Anders Larsen skomager den 30. oktober 1831 imod, at han deraf svarer 26 ugedage årligt på egen kost m.v.

Vide! (=se!) vedlagte reversale fæstebrev.

NB. Dette hus er i henhold til ministeriets tilladelse af 15 marts 1894 nedrevet og dets grund indlemmet i præstegårdshaven.

Et hus hvortil er lagt 1 td. Land af præstegårdens hovedlod på sammes østlige ende, fæstet til bødker Lars Adriansen med forpligtelse:

1, at opjage fremmede løse kreaturer til præstegården.

2, at erlægge 2 rbd. Sølv hvert års Mikkelsdag.

3, at hegne den østre linie af hegnet om præstegårdens hovedlod.

4, at forrette 26 ugedage årligt på egen kost. Se derom det fæsteren meddelte fæstebrev, hvoraf jeg intet reversal har forefunden blandt embedets papirer.

 Tilføjelse: Dette hus er ifølge stiftsøvrighedens resolution af 25. sept. 1866 solgt til nedbrydelse af enkefru Søtoft for en købesum af 20 kr., der er indbetalt til stiftsøvrigheden under datum 26 september 1866. Ministeriet havde 24 april 1865 givet tilladelse til nedlæggelse.

 5, Det gamle hus på skovparten.

Da jeg i året 1841 ankom hertil, anså Steenstrups børn dette hus for deres private ejendom, og da jeg ingen lyst havde til at købe det, forærede de det til den deri boende indsidder Kjeld Jørgensen, dog med den forpligtelse at nedbryde og bortflytte det. Dertil har han imidlertid ikke haft evne, ligesom han hidtil ingen anden plads har kunnet få at henflytte det på. Jeg har derfor hidtil tilladt ham at lade det blive stående og selv at blive boende der, imod at hans kone og børn anmelder det i præstegården, når der kommer fremmede kreaturer ind på lodden, og have lidt tilsyn med præstegårdens kreaturer, når de græsser derude.

 Et fæstebrev fra 1818:

Hvorved bortforpagtes til Lars Adriansen på hans og kones livstid et stykke jord i det nordøstlige hjørne af Karleby præstegårds udskiftede lod af størrelse omtrent 1 tdr. land på følgende vilkår:

 1, at det af ham nu opførte hus ved hans og kones død eller fratrædelse hjemfalder til præstegården.

 2, at han anlægger en liden have og beplanter samme med 6 á 8 stykker frugttræer, hvilke han freder og befordrer til vækst- og frugtbarhed, og hvilken haves indretning og frugttræernes plantning skal være fuldført inden 3 år fra dato.

 3, at han frahegner sin lod, som er ham anvist fra præstegårdens øvrige jord endnu inden dette års udgang ved en 2 alens grøft, hvis vold lægges ind til hans lod, og årlig oprenser samme. På volden plantes ej nogen sammenhængende hække, men enkelte højstammede i 6 alens indbyrdes afstand stående sejgpile, og forsynes volden ovenpå med et knægærde af pilefletning eller torne-.

 4, Da de pågrænsende gårdes besiddere have hegn til vedligeholdelse norden og østen for hans lod, så har han ikkun den vestre og søndre side at hegne, hvilket han ene bestrider uden deltagelse fra præstegården; derimod hegner han af præstegårdens hegnspart den østre linie af præstegårdens agerlod, hvortil gærdsler anvises ham.

 5, Vej eller sti til huset over nogen del af præstegårdens mark finder ej sted, men den vej som påstøder og løber langs med præstgårdens lod til Karleby udflyttergårde, benyttes som eneste vej til huset.

 6, Det bliver hans og hustruens fornemste pligt, at have tilsyn med præstegårdens marker, for at forebygge ufred af fremmede kreaturer, især i efterårs ævreds tiden, og straks besørge sådanne opjagede til præstegården, hvorfor han modtager det halve af optagelsespengene.

 7, Harer, dyr og fuglevildt, som antræffes på præstegårdens jord, må han nedskyde, men skal bringe det til præstegården, og må ej afhænde det andetsteds. Ligeledes skal han især nedskyde ræve og rovfugle, hvorimod han beholder en dusør af 1 rbd for en hare eller for et par agerhøns eller et par vildænder, og 3 rbd for et dyr.

 8, I årlig afgift af huset og jorden svarer han 2 rbd til hvert års Mikkelsdag, for hvilke pengeafgift han dog i betragtning af, at han på egen bekostning har opført huset, fratages i de første 3 år.

 Endvidere gør han til præstegården 26, siger tyve og seks, arbejdsdage årlig på egen kost og skulle disse havedage forrettes efter aftens varsel til hvilken årets tid, det måtte forlanges, ligesom han også forretter, hvad slags arbejde han anvises i gård, have eller mark, såvel have- og agerdyrknings arbejde, som bødker og tømmermands arbejde.

I øvrigt er han sognepræsten, som sin husbonde hørig og lydig. Forkomme eller bortleje intet af huset eller dets tilliggende, antager ingen indsidder uden husbondens samtykke, svarer kongelige skatter af huset, om så denne eller personlige skatter skulle vorde påbudne, (skatterne af jorden derimod svares af præsten) og ellers i alle måder retter sig efter Hans Majestæts love og forordninger; alt under fortabelse af dette fæstebrev, som leveres ham uden indfæstning.

Karleby præstegård d. 1. maj 1818.

H.R.Steenstrup

 Læst under Falsters Birketing den 17. september 1818.

Fog I dommerens Hr. Kammerråd Dahlstrøms forfald.

Dahlstrøm.

 Folketællinger

 I året 1801 var den hele folkemængde:

a, i Karleby sogn 284

b, I Horreby sogn 296

c, I Nørre Ørslev sogn 352

 I året 1834:

Karleby: 200 mænd, 176 kvinder, summa 376

I 1840:                                           i alt 398

I 1845:  204 mænd, 206 kvinder, i alt 410

I 1850:  206 mænd, 214 kvinder, i alt 420

I 1855: 206 mænd, 220 kvinder,  i alt 426

I 1860: 219 mænd, 235 kvinder,  i alt 454,

103 familier

I 1870: 235 mænd, 264 kvinder,  i alt 499

I 1880:                                           i alt 493

I 1890:                                           i alt 485

I 1901:                                           i alt 475

I 1921:

Karleby 364, Tunnerup 132,        i alt 496

I 1930:

Karleby 336, Tunnerup 136,        i alt 472

 Pastor Lütken har fortalt om mangt og meget. I mange år førte han således nøje regnskab med avlingen.

Af en tabel fremgår det, at man dyrkede hvede, rug, byg, vikker og havre. Det samlede antal tønder blev opgjort til:

1842.   311

1843.   431

1844.   392

1845.   473

1846:   426

1847:   500

1848:   673

1849:   531

1850:   494

1851:   625

1852:   522

1853:   469

1854:   625

1855:   419

1856:  551

1857:  379

1858:  679

1859:  617

1860:  478

1861:  402

1862:  508

1863:  674

1864:  699

 1864 er det sidste år, Lütken har ført. Han døde i embedet 1866. Der er for hver afgrødes vedkommende lavet en foldudbytteopgørelse. For hvede ligger det mellem 4 og 15 med stigende tendens. Den samme tendens er i øvrigt gældende også for de andre afgrøder, hvilket jo indikerer den udvikling, der også på landbrugets område skete netop i disse år.

 D. 23. januar 1862 skrev Lütken en indberetning til Kultusministeriet om præstegården og fortæller her følgende:

Avlingens størrelse, når husloden, hegn og vandløb er fratrukket, udgør et areal på 106 tdr. land. Omsat til hartkorn udgør det 16 tdr. 2 skp. 2 tdr. ½ alb.

 Der fortælles endvidere, at det er præsten, der driver gården. Han er da gift og fortæller, at han har 6 hjemmeværende børn, nemlig 3 børn og 3 faderløse børnebørn. Derudover er der en husjomfru og 1 lærerinde, og antallet af tjenestetyende opgøres til 15 faste folk og 5 løsere tilknyttede, nemlig 3 karle, 1 dreng, 1 røgter, 4 piger, 4 tærskere, 1 husmand og 1 lugekone. Dertil kommer i høstens tid 2 høstmænd og 3 høstkoner.

 Pastor Lütken døde i embedet i 1866, og samme år fulgtes han i embedet af Christian Michael Julius Poulsen, der senere blev provst for Falsters nørre og søndre Herred.

 Poulsen skriver straks efter om dræning af præstegårdsjordene (1867-69) og om embedslånet til samme:

 D. 25. januar 1867 indsendte jeg et andragende til ministeriet om at måtte tilståes et embedslån på 28 år af stiftets offentlige midler, for at udføre et dræningsarbejde over hele præstegårdsmarken (med undt. Af udlodden, hvis fraskillelse dengang forestod), i alt ca. 87 tdr. land. Arbejdet påtænkes udført i løbet af 3 år (1867-79) og forventes at ville koste 35-40 rdl. Pr. td. Land, altså mellem 3.045 og 3.480 rdl.

På foranledning af stiftøvrigheden indsendte jeg 17. febr. S.å. en erklæring fra H. Piil, der fra 1. maj har forpagtet 63 tdr. land af marken, at han har forpligtet sig til at have 6 % årlig af embedslånet for hans dels vedkommende.

D. 23. marts bevilgedes det ansøgte foreløbig af ministeriet på vilkår, at beneficiarius forinden forelægger ministeriet en nøjagtig udarbejdet plan med kort over det omhandlede dræningsarbejde foruden overslag over omkostningerne, og at arbejdets udførelse sker under stadigt og omhyggelige tilsyn af et par kyndige og pålidelige mænd, som at lånet kun vil blive udbetalt efterhånden, som arbejdet skrider frem og godtgører at være forsvarligt udført. Det tilføjes ivørigt, at herved H. Piil lige overfor kaldet er forpligtet til at holde 6% renter og afdrag af det eventuelle lån til dræning for det bortforpagtede areals vedkommende, må det offentlige selvfølgelig holde sig til præsten i henseende til lånets afbetaling og forretning af det hele.

 Efter at jeg d. 26. oktober s.å. havde indsendt kort, overslag og nedenstående plan:

 Arbejdet agtes udført således:

I indeværende år (1867)

A, af den beneficiarius drænede del:

De nærmest gården liggende 10 tdr. land. Og 3½ tdr. land med s.o. 1½ tdr. land.

B, af forpagterens del:

Den nordvestlige mark (9 tdr. land), den sydøstlige mark (9½ tdr. land), 19 tdr. land.

I alt 32 tdr. land.

 I året 1868, forår:

af beneficiarii del:

3½ tdr. land mod øst, 3½ tdr. land.

af forpagterens del:

den nordøstlige mark 10½ tdr. land.

 Efterår:        

Af forpagterens del:

Den mellemste mark mod nord 9½ tdr. land.

I alt 23½ tdr. land.

 I året 1869, forår

af beneficiarii del. 3½ tdr. land mod nord – 3½ tdr. land.

Af forpagterens del.

Den sydligste mark 9½ tdr. land med det til det østlige grænseskel stødende stykke: 5 tdr. land – 14½ tdr. land.

Efterår

af beneficiarii del. 3½ tdr. land mod nord – 3½ tdr. land.

Af forpagterens del den mellemste mark mod syd – 9½ tdr. land. – 31 tdr. land.

I alt 87 tdr. land.

 (Planen vil blive fulgt nøjagtig, for så vidt ikke uforudseelige omstændigheder, som umuligheden af at skaffe rør eller arbejdskraft til en given tid måtte gøre udsættelse nødvendig).

 Dræningslånet udgør i alt 3.439 rd. 44 skilling, fordelt således:

Præsten. 973 rdl 9½ skilling, og forpagterens del: 2.466 rdl. 34½ skilling.

 Forpagtningskontrakt      

Hvorefter den nedenfor betegnede del af Karleby præstegårds- jorden bortforpagtes på 9 år fra 1. maj 1867.

Undertegnede sognepræst C.M.J.Poulsen bortforpagter herved, under forventning af højere approbation, til gårdejer Hans Piil i Tunderup for et tidsrum af 9 år fra 1. maj 1867 at regne. Karleby præstegårds indmark med undtagelse af de nærmest gården liggende 24 tdr. land. Det areal, der bortforpagtes, udgør 63 tdr. land. Skellet mellem de to stykker afsættes af Stiftslandinspektøren.

Det areal, der bortforpagtes, deles i 6 marker, der drives af forpagteren således:

1, Brak, forsvarlig gødet.

2, vinterkorn, ikke raps.

3, vårkorn.

4, vårkorn, der udlægges med 16 pund kløver og 8 pund græsfrø, helst italiensk rajgræs, helst (Zimothei??), alt af god beskaffenhed, pr. tdr. land.

5, græs.

6. græs.

Og afleveres efter ovenævnte drift.

Til forsvarlig gødning regnes 30 forsvarlige læs god gødning i driftsomgangen pr. tønde land. Beneficiarius har ret til at kontrollere, at driften udføres efter ovennævnte driftsplan og at det bestemte gødningskvantum af den nævnte beskaffenhed bliver udført.

Forpagteren modtager jorden således:

1 mark, brakket, gødet og besået med 8½ tdr. land hvede,

1 mark med hvedestub,

1 mark udlagt 1866 med kløver og græsfrø,

1 mark med 2det, og

1 mark med 3die års græs,

1 mark med ærtestub.

Ligesom forpagteren i det første år modtager 160-180 læs gødning til brakmarken, således skal han ved forpagterens fratrædelse afgive samme kreaturers gødning til brakmark. I tilfælde af ildsvåde skulle fortære gødningen ved præstegården, kan beneficiarius ikke afstå de ovennævnte 160-180 læs, ligeså vil forpagteren under lignende forhold for sit vedkommende ved fratrædelsen være løst fra sin tilsvarende forpligtelse, men i hvert af disse tilfælde vil som vederlag for gødningen være at svare 200 rd.

Forpagteren udfører selv vinterpløjningen med undtagelse af græsmarkens pløjning i dette efterår (1866) og lægges hele vårsæden til foråret. Han er pligtig at aflevere hvedestub og bygstub forsvarlig vinterpløjede.

I årlig afgift svarer forpagteren pr. 1. maj 1867 at regne: 3 – tre – tønder byg pr. tøndeland, altså i alt 189 – et hundrede, firsindstyve og ni – tønder byg, der betales med penge efter afgiftsårets kapiteltakst og erlægges med 300 rd. Hvert år 1. november 1867 og den 14. februar 1868 og således fremdeles.

Af det hartkorn, som efter udloddernes forventede fraskillelse kommer til at hvile på præstegårdens indmark, bærer forpagteren fra 1. april 1876 at regne, partielt alle kommende byrder og præstationer af sin del, således om dennes marker bestemt ved stiftslandinspektørens attest grundet på hans opmåling og bonitering i indeværende efterår. Også præsterer han de kommunale kørsler og vejarbejder, der påhviler den øvrige del af præstegårdens (indmarkens) hartkorn.

Af skatterne på amtstuen deltager forpagterne kun i udredelsen af gammelskat, landsskat af jorden og afgifter til amtsrepartitionsfonden, partielt for sin del.

Ligeledes leverer forpagteren god og forsvarlig tækkehalm, som efter det årlige syn findes fornødent til udhusene.

Endvidere hjemkører han årlig fra Horreby lyng til præstegården 30 stakke tørv af almindeligt mål. Jagtretten forbeholder beneficiarius. Grøfter, lade og hegn vedligeholdes af forpagteren, som dertil må benytte plantningerne på hegnet. Hegnet mellem forpagterens og præstens mark vedligeholdes fuldt af begge.

Skulle beneficiarius behøve mere mælk end, hvad hans egne køer yder, forpligter forpagteren sig til at levere ham fornøden mælk for gangbar pris.

Der overlades forpagteren husrum i præstegårdens udhuse til 15-20 læs vinterkorn.

 Hvis kontrakten ikke skulle blive overholdt af forpagteren i alle dens punkter, har beneficiarius ret til at opsige forpagtningen til en 1ster maj med mindst ½ års varsel. (Forpagteren er berettiget til at opsige den ved 2 års varsel til fratrædelse en 1ste maj).

 I tilfælde af forpagterens dødsfald kan forpagtningen opsiges fra hver af siderne med ½ års varsel til en 1. maj.

Til bekræftelse har parterne egenhændigt underskrevet denne kontrakt.

 

Karleby præstegård på Falster pr. 31. oktober 1866.

C.M.J.Poulsen. Hans Piil.

 

Som selvskyldner? Og kautionist for kontraktens opfyldelse.

Morten Gammel.

 Om  forstkandidat C. Lütkens drivhus i Karleby præstegårds have.

 Til

Velærværdige Hr. Pastor Lütken.

Ministeriet for kirke og undervisningsvæsenet har under 5. oktober 1860 tilskrevet stiftsøvrigheden således:

 I anledning af at sognepræsten for Karleby, Horreby og Nørre Ørslev menigheder, Lütken, i et af Hr. Kammerherren og Deres højærværdighed ved behagelig skrivelse af 24. f.m. fremsendte andragende har anholdt om, at et drivhus, som hans søn, forstkandidat Lütken, agter at opføre i Karleby præstegårds have må tilsikres bemeldte forstkandidat ham hans private ejendom, således at det bliver ham uforment at bortflytte det både i den nuværende beneficiarii embedstid, og når denne afgår fra kaldet, såfremt i det sidste tilfælde eftermanden i embedet ikke vil overtage det efter dets fulde værdi, skulle ministeriet tjenstligt melde, at der mod det ansøgte intet haves at erindre, hvorom fornøden bemærkning måtte tilføres synsprotokollen.

Stiftøvrigheden for Lolland og Falster den 11te oktober 1860.

Holsten, Binderbøll. – In fidem copiæ

 S. Kirkeby den 14. oktober 1860.

H.P.G. Koch.

 Senere er så tilføjet:

Ovennævnte drivhus købte jeg af forstkandidat Lütken for 50 rdl. Ved min overtagelse af embedet i 1867. Poulsen.

I 1870 opførte jeg det på ny af grundmur, således at kun glasset beholdtes for en udgift af 135 rd. 2 sk. 5 mark. M. Poulsen.

 

Under d. 20. marts 1909 er indført følgende i protokollen. Årsagen er den, at man har forsøgt at sælge jorden til forpagteren!

 Under 20. marts indsendt følgende til ministeriet for kirke og undervisningsvæsenet.

Som det af medfølgende kort fremgår, består den til Karleby sognekald hørende avling af 2 dele. Af disse udgør den yderste, større del et areal af 63 tdr. land – således i sin tid opmålt af stiftlandinspektør Blangstrup -, der er ansat til hartkorn 9 tdr. 1 skp. ¼ alb, medens den mindre nærmest præstegården beliggende del udgør 24 tdr. land. Disse 2 dele er bortforpagtede, for begges vedkommende udløber forpagtningen den 31. marts 1915. Den større del af disse avlinger er bortforpagtet til gårdejer H. Betz i Tunnerup for en årlig afgift af 1 td. Hvede og 1 td. Byg pr. td. land, 200 kr. i penge samt levering af noget tækkehalm og udførelse af de hele præstegårdens hartkorn påhvilende kommunale kørsler og snekastningsforpligtelse. På nærværende tidspunkt – midt i forpagtningstiden, hvoraf den forpagteren udtalte ønske om at erholde det forpagtede areal til købs, så at han blev ejer af dette fra 1. april d.å. Som købesum har han givet et tilbud  af 187 kr. pr. tdr. land samt en årlig bygafgift af 2 tdr. efter kapiteltakst pr. td. Land.

I et tidsrum af 42 år har det her omhandlede areal været genstand for bortforpagtning til forskellige naboer, og må for fremtiden, dersom det ikke bortsælges, vedblivende søges drevet på samme måde på grund af den alt for indskrænkede plads i præstegårdens udhuse, der kun ville kunne gøre fyldest overfor den mindste avlings vedkommende.

Når denne udgør 24 td. Land af den bedste og tillige nærmest gården beliggende jord, beholdes embedet, vil det formentlig være overensstemmende med dettes tarv at blive skilt af med den større avling. Som denne er beliggende afsides, indkilet mellem nabomarker, uden nogen direkte forbindelse med offentlige veje, vil der sikkert ingensinde kunne blive tale om fordelagtigt salg, hverken ved udstykning i parceller eller til byggegrunde, dertil  er adgangen særlig fra den yderste – tilmed bredside – del af jorden til de almindelige færdselsvejen for afsides og vanskelig. Jeg kan derfor ej skønne andet end at et samlet bortsalg til en antagelig købesum vil være fordelagtigere for embedet end fremtidige, stadige bortforpagtninger til naboer, hvilket sikkert i længden, selv om alle forholdsregler søges nøje overholdte, ikke bliver til gavn for jorden.

Det foreliggende tilbud vil udgøre 709½ kr. pr. td. Land, når den årlige bygafgift kapitaliseres efter en pris af 10 kr. 45 øre pr. td. Byg, hvilket er gennemsnitsprisen af kapiteltakst for byg i Nykøbing amt i tiåret 1899-1908, og så vidt jeg kan skønne en særdeles acceptabel salgssum, der vistnok overstiger, hvad der her på egnen i almindelighed betales for jord, der ikke som denne bærer mærker af gennem mange år at have været genstand for bortforpagtning. Jeg tillader mig derfor at andrage det høje ministerium om, at denne lejlighed, der nu foreligger til et formentlig fordelagtigt salg af den omhandlede del af avlingen, må blive benyttet således, at der gives tilladelse til at bortsælge den 1. april d.å. for en købesum af 187 kr. pr. td. Land samt en årlig bygafgift til sognekaldet af 126 tdr. at betale efter kapiteltakst, hvorhos den nuværende forpagter som eventuel køber skal være pligtig til indtil tiden for den nu gældende forpagtnings ophør at udrede de i forpagtningskontrakten anførte naturalpræstationer, nemlig levering af tækkehalm og de hartkornet påhvilende kommunale kørsler og snekastningsforpligtelser. –

 I en skrivelse fra stiftøvrigheden af 26. maj meddeles det så, at ministeriet ”herved bifalder salget på de ovennævnte vilkår, når dertil føjes, at køberen påtager sig fuld hegnspligt overfor præstegårdens tilgrænsende mark. Den kontante del af købesummen, om hvis endelige større man forventer at modtage indberetning, vil være at inddrage blandt stiftets sognekald. – Hvilket tjenstligt meddeles Deres højærværdighed til behagelig efterretning og videre bekendtgørelse til sognepræsten til videre foranstaltning.

Et kort medfølger.

Feddersen/C. Wegener (biskop)

 Den 22. juni er sagen klar.

Ministeriet for kirke og undervisningsvæsenet har under 21. d.m. tilskrevet stiftøvrigheden således:

 I anledning af det Hr. kammerherrens og Deres indsendte andragende, hvor proprietær Holger Betz af Tunnerup, der i henhold til ministeriets skrivelse af 19. maj. D.å. har købt 63 tdr. land af Karleby præstegårds jorde for en årlig bygafgift af 2 tdr. byg pr. td. Land og en kontant købesum af 11.781 kroner, anholder om, at 5.800 kr. af den kontant købesum må blive indestående i ejendommen med prioritet næst efter bygafgiften og således, at gælden forrentes med 4% p.a. og forfalder til udbetaling i tilfælde af ejerskifte, skal man tjenstlig meddele til behagelig efterretning og videre bekendtgørelse, at ministeriet herved bifalder det ansøgte på vilkår, at der i den panteobligation, der vil være at udstede for gælden tillige gives sikkerhed eventuelt i de på ejendommen opførte bygninger med besætning og inventarium samt disse assurancesummer. Hvilket tjenstligt meddeles til behagelig efterretning og videre bekendtgørelse.

p.s.v.

 C. Wegener (biskop)

 Afskrift: Under 26de Maj havde Stiftøvrigheden tilskrevet Provsten i Falsters søndre Herreds Provsti saaledes: "Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet har under 19de d. M. tilskrevet Stiftsøvrigheden saaledes: "I et med Stiftamtmandens og Deres Højærværdigheds paategnede Erklæring af 16de f. M. hertil indsendt Andragende har Sognepræst for Karleby - Horreby Menigheder Møller anholdt om Tilladelse til fra 1ste April d. A. at regne at sælge den paa det hoslagt tilbagefølgende Kort ved Linierne CD, DF, FE og EC afgrændsede Del 63 Tdr. Land af Karleby Præstegaards Jordtilliggende til Forpagteren af de nævnte Jorder, Holger Betz af Tunnerup, for en contant Købesum af 187 kroner pr. Tønde Land og en aarlig Afgift af 2 Tdr. Byg pr tønde Land, at betale med Penge efter hvert Aars Capitelstaxt. Endvidere er det et Vilkaar for Handelen, at Køberen udreder samtlige Omkostninger ved Handelens Berigtigelse og ved Udstykningen samt indtil den nuværende forpagtningskontracts Udløb den 31te Marts 1915 udrede de samme naturalpræstationer, nemlig Tækkehalm til Præstegaardens Udhuse og de Hartkornet paahvilende Kørsler og Snekastningsforpligtelser, hvilke han nu som forpagter af det omkontraherede Areal er pligtig at yde.

Ved at forelægge Ministeriet dette Andragende have de med henvisning til Menighedsraadets Anbefaling og den Andragendet vedlagte erklæring fra tvende bekendte Landmænd paa Egnen indstillet Salget til Approbation paa de nævnte Vilkaar, hvilke Køberen i Paategning paa andragendet har tiltraadt.

I Anledning heraf skal man tjenstlig melde til behagelig Efterretning og videre Bekendtgørelse, at Ministeriet herved bifalder Salget paa de ovennævnte Vilkaar, naar dertil føjes, at Køberen paatager sig fuld Hegnspligt overfor Præstegaardens tilgrændsende Mark. Den kontante Del af Købesummen, om hvis endelige Størrelse man forventer at modtage Indberetning, vil være at inddrage blandt Stiftets offentlige Stiftelsers Midler til Forrentning til Fordel for Sognekaldet. Hvilket tjenstlig meddeles Deres Højærværdighed til behagelig Efterretning og videre Bekendtgørelse for Sognepræsten til videre Foranstaltning.

Et kort medfølger.

Feddersen  C. Wegener.

 Under 22de Juli har Stiftøvrigheden tilskrevet Provsten i Falsters søndre Herred saaledes:

"Ministeriet for Kirke og Undervisningsvæsenet har under 21de d. M. tilskrevet Stiftsøvrigheden saaledes: "I Anledning af det med Hr. Kammerherrens og Deres Højærværdigheds paategnede Erklæring af 6te d. M. hertil indsendte Andragende, hvori Proprietær Holger Betz af Tunnerup, der i Henhold til Ministeriets Skrivelse af 19de Maj d. A. har købt 63 Tdr. Land af Karleby præstegaards Jorder for en aarlig Bygafgift af 2 Tdr. Byg pr. Td. Land og en contant Købesum af 11781 Kroner, anholder om, at 5800 Kroner af den contante Købensum maa blive indestaaende i ejendommen med Prioritet næstefter Byggeafgiften og saaledes at Gælden forrentes med 4 % p. anno og forfalder til udbetaling i Tilfælde af Ejerskifte, skal man tjenstlig meddele til behagelig Efterretning og videre Bekendtgørelse, at Ministeriet herved bifalder det ansøgte paa Vilkaar, at der i den Panteobligation, der vil være at udstede for Gælden, tillige gives Sikkerhed i eventuelt paa Ejendommen opførte bygninger med Besætning og Inventarium samt disses Assurancesummer. Hvilket tjenstlig meddeles til behagelig Efterretning og videre Bekendtgørelse.

P.S.V.  C. Wegener.

 Skjøde

Underskrevne Husmand Hans Jørgen Christiansen af Tunnerup sælger, skøder og overdrager herved til Hr. Proprietær Holger Betz af Tunnerup den mig efter tinglæst Adkomst tilhørende Ejendom af Tunnerup by, Karleby Sogn, skyldsat under Matr. 9d for Harkorn uden og Matr. No 17b for Hartkorn 142 Alb.

med Kong- og Kirketiende som derfra uadskillelig og med paastaaende bygninger og disses Grund-mur og nagelfaste Tilbehør, hvorunder 1 Kakkelovn, 1 Komfur, 1 indmuret Kedel, Køkkenbord, Vask og tendrik, Jærnpumpen ved Brønden, Hønsegaardsindhegningen samt Hegn og Plantning, alt som det er og forefindes og sker Overdragelsen med de Rettigheder, Byrder og forpligtelser, hvormed jeg har ejet det solgte, i hvilken Henseende bemærkes og reserveres, at Adkomstdokumenter for Tinglæsningen skal forevises paa Korselitze Godskontor, at der paa Sognets Kongetiende hviler en aarlig Kornrefusion til Nykøbing Hospital og paa Sognets Kirke og Kirketiende en Gæld stor: 1600 Kr til 4 1/2 % p.a. og den Lütkenske Families Ret til Begravelsesplads paa Kirkegaarden. - Andelen i disse Hæftelser anslaas ikke at overstige en Kapitalværdi af over 1 Kr.

Køberen betaler alle fremtidige Skatter og Afgifter af Ejendommen derunder Amtstueskatter for April Termin d. A., og han betaler alle Omkostningerne ved denne Overdragelse og ved Pantegældens Overtagelse. -

Overtagelsen sker samtidig hermed og medfølger yderligere Hylder i Spisekammeret og 1 Stige.-

Købesummen udgør 2200 Kr.

er To Tusinde To Hundrede Kroner, der er berigtiget samtidigt hermed ved at Køberen ved sin Underskrift herpaa forpligter sig til at indfri eller at overtage og forrente fra 11. Juni d.A. den i Ejendommen indestaaende Pantegæld, nemlig

til Spare- og Laanekassen for Aastrup sogn og Omegn, oprindelig 800 Kr, nu til Rest uden at det fremgaar af Pantebogen:                                   790 Kr.

Til højere Rente end 4 % p.a.

og

til Gdr. H. Gøtterup Tang     200 Kr.

og ved samtidig hermed udstedt Gældsbeviser for 1210 Kr. er et Tusinde to Hundrede og ti Kroner at indfri i Juni Termin d. A. 

 

Underskrevne Proprietær Holger Betz erkender at have indgaaet foranførte Handel, hvis Vilkaar jeg vedtager.

                      Tunnerup P.T. Nykøbing F., d. 4. Juni 1914.

 

Holger Betz. Hans Jørgen Christiansen.

Til Vitterlighed.

(?), E. Andersen.

Vurderingssum til Ejendomsskyld 1400 Kr. Reg. No 81. alm. Vurdering.

Gebyr 25 øre.

Forevist Corselitze Godskontor d. 10 Juni 1914.

Wemlun??

Læst i Falsters vestre Herreds Ret Torsdagen d. 18. Juni 1914 og prot. i Pb: Nr. 42 fol: 16.

***

Nærværende Stykke Stempelpapir til Takst 290 Kr. med paaklæbede Stempelmærker til Takst 46 Kr. 35 Øre er mig D.D. forelagt som henhørende til hoshæftede Købekontrakt mellem Sognepræst O.N. Møller og Proprietær Holger Betz angaaende Matr. No. 1 af Karleby, og kasseres herved.

Nykøbing F. Byfogedkontor den 21. August 1909. (?)

Gebyr 0,33 Øre

er treti tre Øre. (skrevet med blyant)

Naturalpræstationer nemlig Takkehalm til Karleby præstegaards Udhuse, Kjørsels- og Snekastningsforpligtelser alt indtil 31 Marts 1915.

Hegnpligt mod Karleby Præstegaards tilgrændsende Mark eller den tilbageblivende Parcel.

 Kjøbekontrakt

Undertegnede Sognepræst for Karleby Horreby Menigheder O. N. Møller sælger og overdrager herved i Henhold til Approbation fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsnet i Skrivelsen  af 19. Mai og 21. Juli d. A. en afmærket Parcel - efter erhvervet Landmaalerattest stor 63 Tdr. Land - af Karleby Præstegaards Jordtilliggende, Matr. No. 1a af Karleby til den hidtilværende Forpagter af disse Jorder, proprietær Holger Betz af Tunnerup.

 Vilkaarene er følgende:

1. Udstykningen besørges snarest muligt af Landinspektør Blangstrup.

2. Forpagtningskontrakten træder ud af Kraft fra 1. April d. A.

3. Ejendommen, der sælges med de Rettigheder og Forpligtelser, hvormed den hidtil har tilhørt sognekaldet staar fra Dato for Køberens Regning og Risiko.

4. Den betingede Købesum er:

a) en stedsevarende aarlig Afgift af 2 Tdr. Byg pr. Td. Land som betales til Sognekaldet med penge efter hvert Aars Kapitelstakst senest hvert Aars 8. Februar første Gang 8. Februar 1910, og for hvilken gives 1. Prioritets Panteret i den solgte Ejendom, og

b) 187 Kr. pr. Td. land eller i alt 11781 Kr., hvoraf 5981 Kr med Rente 4 % p.a. fra 1. April d.A. indbetales kontant til Lolland-Falsters Stifts offentlige Stiftelsers Midler senest d. 1. September d.A., medens Køberen for Resten 5800 Kr udsteder Obligation ligeledes til Stiftsmidlerne lydende paa 4 % aarlig Rente fra 1. April d.A. med Pant næst Bygafgiften i Ejendommen og i eventuelt paa Ejendommen opførte Bygninger med Besætning og Inventarium samt disses Assurancesummen og iøvrigt klausulerret saaledes, at Renten erlægges dn 11. Juni og 11. December første Gang 11. December d.A. og at Gælden forfalder i Tilfælde af Ejerskifte eller Udeblivelse af Renter over Forfaldstid.

5. Køberen og fremtidige Ejere udrede indtil 3. Marts 1915 de samme Naturalpræstationer, nemlig Tækkehalmen til Præstegaardens Udhuse og de Hartkornet paahvilende Kørsels- og Snekastningsforpligtelser, hvilke den samme forpagter af den solgte Ejendom var pligtig at yde.

Denne Forpligtelse, der anslaaes til en Værdi af 480 Kr. læses som en Behæftelse paa Ejendommen.

6. Køberen og senere ejere paatager sig fuld Hegnspligt overfor Præstegaardens tilgrænsende Mark eller den tilbageblivende Parcel, hvilken Forpligtelse kapitaliseret anslaas til 300 Kr. og bliver at læse som en Servitut på Ejendommen.

7. De af Ejendommen gaaende Skatter og Afgifter, som Forfalde med og fra 1. April d. A., udredes af Køberen.

8. Køberen betaler samtlige med denne handel forbundne Omkostninger deruden Udgifterne ved Udstykningen.

9. Naar Udstykningsapprobationen foreligger, og Købesummen er berigtiget som foranført udstedes Skøde.

10. Den Originale Kontrakt beholder jeg, O. M. Møller mod at meddele Køberen bekræftet Genpart af samme.

11. I Søgsmaalstilfælde anvendes den hurtige Retsforfølgning efter F(orordningen) af  25. Januar 1828.

Foranstaaende Betingelser vedtages af mig, H. Betz som Køber, og jeg forpligter mig herved til prompte og skadesløst at opfylde samme.

Ved Nærværelse i Nykøbing F., d. 2. August 1909.

O.N. Møller                                              Holger Betz.

 

Det stemplede papir beregnes saaledes:

126 Tdr. Byg a 12 Kr 03 Øre _ 1515,78 x 25 :                                                          

Kr. 37.874,50

Den kontante Del af Købesummen

kr. 11.781,00

 Behæftelserne efter Post 5 og 6:

kr. 780,00

(I alt:) kr. 50.455,50

Hvortil bruges 1. Kl.s Stempel til Taxt

kr. 336,35

d.u.s.              For Parterne   L. Holst.

 

Skøde

Undertegnede Sognepræst for Karleby-Horreby Menigheder O.N. Møller meddeler herved i henhold til foranstaaende Købekontrakt Proprietær Holger Betz Skøde paa den solgte parcel, der i Følge Landbrugsministeriets Udstykningsapprobation af 19. Jan. d. A. under Matr. No. 1c af Karleby By og Sogn er skyldsat for Hartkorn 8 Tdr. 7 skp. 3 Fkr. 1 1/2 Alb af Areal 63 Td. land.

Købesummen er berigtiget ved, at Køberen forpligter sig og fremtidige Ejere af den solgte Ejendom til at svare en aarlig Afgift af 2 Tdr. Byg pr. Td. land som betales til Sognekaldet med penge efter hvert Aars Kapitelstaxt senest hvert Aars 8. Februar, for hvilken Afgift han ved sin Medunderskrift herpaa giver første Prioritet Panteret i Ejendommen, at han har betalt kontant 5.981 Kr. med Rente og har udstedt Panteobligation for 5.800 kr til Lolland-Falsters Stifts offentlige Stiftelsers Midler, hvorhos han forpligter sig og fremtidige Ejere overensstemmende med Bestemmelserne i Kontraktens Post 5 og 6, hvilke forpligtelser blive at læse som Behæftelser paa Ejendommen.

Den paa Matt. No. 1a læste Forpagtningskontrakt med Køberen er selvfølgelig ophævet og begæres herved aflæst. Den ligeledes paa Matr. No. 1 d læste Forpaftningskontrakt med M. Christiansen vedrører ikke faktisk Matr. No. 1 c..

Genpart af Kirke- og Undervisningsministeriets Skrivelse af 19. Mai og 21. juli f. A. vedhæftes.

Medundertegnede H. Betz modtager Skøde paa ovenstaaende Betingelser.

Ved Nærværelse i Nykøbing F. d. 25. Februar 1910.

 

O.N. Møller                         Holger Betz.

 

Ovenstaaende Skøde approberes herved.

Lolland-Falsters Stiftøvrighed den 3. Marts 1910.

Feddersen  C. Wegener.

 

Ifølge Landbrugsministeriets skrivelse af 19. Januar 1910 er Parcellen Matr. Nr. 1d af Karleby By og Karleby Sogn skyldsat for Hartkorn 8 Tdr. 7 Skp. 3 Fdk. 1 1/2 Alb. samt tildelt halvaarlig Tiendeafløsningsydelse 0 Kr. 0 Øre. De forfaldne Skatter af Ejendommen ere betalte.

Vurderingssum til Ejendomsskyld sammen med 1a vurd. 65.000 kr.

Maribo Amtsstue, d. 7. Marts 1910.

 

Læst i Falsters vestre Herreds Ret Torsdagen d. 10. Marts 1910 og prot: i Pb: Nr. 29. fol: 389.

Tillige med vedhæftede afskrift. Tillige læst som Pantstiftende og servitutstiftende i Henhold til Kjøbekontraktens Post 5 og 6.

Den ved foranstaaende Skjøde og Købekontraktens Post 5 betingede naturalpræstationer m.v. bedes aflyst i Retten og udslettet i Pantebogen som Hæftelse paa den ved Skødet overdragne Ejendom Matr. No. 1d af Karleby By og Sogn som bortfaldet efter sit Indhold.

Nykøbing F. d. 6. Septbr. 1921.

                                            (??)

Aflyst i Retskreds Nr. 28, Nykøbing F. Købstad m.v's Ret.

den 8. Septbr. 1921 og udslettet. Hv?? i Nr. 45 Fol: 494.

(??)                (??)

 

 

Men der var jo stadig en del jord tilbage til præstegården, og den måtte man naturligvis have forpagtet ud. Derfor oprettedes nedenstående forpagtningskontrakt, nu ikke til Betz på Lindegård, men til naboen H. Götterup-Tang:

 

Forpagtningskontrakt          

Hvorved den Karleby sognekald tilhørende avling bortforpagtes.

§1

Undertegnede sognepræst i Karleby O.N.Møller bortforpagter herved under forudsætning af højere approbation til gårdejer H. Götterup-Tang i Tunnerup for et tidsrum af 7 år fra 1. april 1915 at regne den til Karleby præstegård hørende jord, hvis areal angives at udgøre 24 tdr.land, og som ansættes til hartkorn 3 tdr. 5 skp. 2 ¾ album.

§2

Det bortforpagtede areal bliver af forpagteren at drive således: 5 tdr. land engsvingel, høstes til modenhed, 5 tdr. land hundegræs, høstes til modenhed, 6 tdr. land byg, 2 tdr. land vikker til grøntfoder samt 6 tdr. land sukkerroer. Frøstykkerne med engsvingel og hundegræs radsåes med 14 tommer afstand og radrenses.

Til de 14 tdr. land med byg, vikker og sukkerroer anvender årligt mindst 50 almindelige tospændige læs god staldgødning, hvorhos der til sukkerroearealet anvendes pr. td. Land mindst 200 pund Chilesalpeter eller dertil svarende kvælstofholdig gødning, samt 300 pund 18 %  superfosfat eller dertil svarende fosfatsyregødning. De 10 tdr. land, der er anvendt til græsfrøavl, bliver i sidste år af den 7-årige forpagtningsperiode at gøde med 15 almindelige tospændige læs god staldgødning pr. tdr. land.

§3

Forpagteren modtager den tilsåede hvedemark og udlægsmark imod ved tiltrædelsen at godtgøre den tidligere forpagter den af ham i disse marker nedlagte udsæt af hvede samt af kløver og græsfrø imod, at han ved fratrædelsen afleverer arealer af samme størrelse – 3½ tdr. land, som har været benyttet til græsfrøavl, besået med hvede, men i så fald mod godtgørelse for den del af arealet, som er større end det af forpagteren modtagne hvedeareal, hvilken godtgørelse omfatter dels den anvendte såsæd og dels 8 kr. pr. td. Land for jordens tilsåning. Ligesom forpagteren modtager jorden i dels besået og dels forsvarlig vinterpløjet stand, er han pligtig til at aflevere denne i tilsvarende stand ved forpagtningens ophør. Ved forpagtningens overtagelse leveres der forpagteren 3 læ hø, 3 læs vårsædhalm og 5 læs hvedehalm imod, at han ved fratrædelsen har at aflevere et tilsvarende foderkvantum.

Med hensyn til et eventuelt nådensår[1] i forpagtningstiden bliver ved avlingens afgivelse af den nuværende  beneficiarius de forskellige driftsarbejder at ansætte således:

Pløjning af 13½ tdr. land á 10 kr.: 135 kr.;

Udkørsel af gødning på 3½ tdr. land: 50 kr.,

Behandling og tilsåning af 3½ td. Land hvedemark og 3½ tdr. land udlægsmark á 8 kr.: 56 kr.;

I alt 241 kroner.

I tilfælde af nådensår i forpagtningstiden bliver 1/3 af afgiften at regne for vintersæd 1/3 for vårsæd og 1/3 for græsmark.

§4

I årlig afgift svarer forpagteren fra 1. april 1915 at regne en bygafgift af 3 tdr. byg pr. td. Land; i alt 72 tdr. byg, der betales med penge efter afgiftsårets kapiteltakst og erlægges med 400 kr. hvert års 1. oktober, og resten 8 dage efter at kapiteltaksten er sat, altså første gang d. 1. oktober 1915 og den 8. februar 1916 og således fremdeles. Skatterne på amtstuen så vel som kommuneskatterne af det bortforpagtede areal udrede af sognepræsten og er forpagteren uvedkommende. Derimod er forpagteren pligtig til vederlagsfrit at udrede de kommunale kørsler såvel som også uden vederlag at udføre al snekastningsforpligtelse, hvad enten denne er pålignet hartkornet eller på anden måde ifølge snekastningsloven kan komme til at påhvile sognepræsten.

Til præstegårdens bygninger, hvis vedligeholdelse i et og alt i øvrigt påhviler sognepræsten, leverer forpagteren ikke tækkehalm, men så megen hvedehalm til husenes forsvarlige rygning, som der til enhver tid kan være brug for. Ligeledes afgiver han halm til fornøden strøelse i præstegårdens hønse- og gåsesti. Forpagteren besørger uden noget vederlagt samtlige sognepræstens embedskørsler i pastoratet samt er pligtig til at sælge sødmælk så meget, der daglig forlanges til en pris af 20 øre pr. kande. Uden betaling skal forpagteren fra Corselitze skov til præstegården årlig hjemkøre det købte brænde det købte brændsel samt fra sognekaldets tørvemose på Horreby lyng årligt hjemkøre den til præstegårdens brug skårne tørv og lade det således hjemkørte bringe i hus, alt på den af præsten ønskede tid.

Forpagteren lader årlig udkøre til brug for præstegårdens have 5 forsvarlige tospændige læs god staldgødning. Dersom præsten selv holder hest, er forpagteren pligtig til vederlagsfrit i præstegården at levere den til en hest fornødne hakkelse, eftersom der herfor haves brug. Den herved indvundne gødning afgives til præstegårdens have, hvortil forpagteren i så fald i stedet for de ovennævnte 5 læs gødning kun lader udkøre 2 forsvarlige tospændige læs god staldgødning.

Ved fastsættelsen af forannævnte bygafgift af 3 tdr. pr. td. Land er regnet, at ½ td. Byg pr. td. Land modsvarer forpagterens vederlagsfri besørgelse af sognepræstens embedskørsel i pastoratet, således at afgiften ved forpagterens fritagelse for nævnte kørselspligt er regnet til 3½ tdr. byg pr. td. Land.

§5

Forpagteren må ikke gøre fremleje af det bortforpagtede areal eller dele deraf.

§6

Jagtretten på det bortforpagtede areal tilkommer sognepræsten, der forbeholder sig ret for sig og sin husstand til at færdes på de bortforpagtede jorder.

§7

Vandløb, grøfter, hegn og overkørsler vedligeholdes af forpagteren, ligeså de i markerne nedlagte dræninger.

§8

Forpagteren har ingen ret til afbenyttelse af præstegårdens udbygninger, men lader al avl føre til sin egen gård.

§9

I tilfælde af forpagterens død kan hans enke, så længe hun forbliver ugift, vedblive forpagtningen for resten af forpagtningstiden, men i øvrigt skal ingen anden kunne indtræde i forpagtningsforholdet. I tilfælde af, at forpagtningen ophører før tiden er dog vedkommende pligtig til at vedblive forpagtningen indtil d. 1. april, der indtræffer mindst 3 måneder efter dødsfaldets indtræden.

§10

Beneficiarius er berettiget til at overdrage til en formand at overvåge overholdelsen af de stillede betingelser for jordens forsvarlige brug, i hvilken henseende også formanden for stiftets præstegårdskommissioner har adgang til kontrol.

For så vidt som forpagteren ikke nøjagtigt opfylder bestemmelserne i denne kontrakt, nemlig hvis han ikke betaler den fastsatte afgift til rette forfaldstid eller ikke nøje følger den foreskrevne driftsplan, skal det stå beneficiarius frit for, såfremt han ikke foretrækker med 3 måneders varsel at opsige forpagtningen til den førstkommende 1. april straks at erklære forpagtningen for hævet og uden lov og dom at lade forpagteren udsætte af forpagtningen, hvorfor forpagteren i alle tilfælde skal være pligtig til efter uvildige mænds skøn at erstatte beneficiarius ethvert tab, han måtte lide ved forpagtningens ophør i utide. Dersom jorderne i øvrigt ved forpagtningens udløb eller ophør åbenbart skulle være forringede i produktionsevne, er forpagteren pligtig til at yde erstatning herfor efter uvildige mænds skøn, hvilken godtgørelse bliver at indbetale til stiftøvrigheden på sognekaldets vegne for at anvendes til dettes bedste efter nærmere bestemmelse af ministeriet.

§11

Til sikkerhed for rettidig betaling af den årlige forpagtningsafgift stiller forpagteren som depositum hos beneficiarius et beløb af 800 kr. i en første prioritets obligation fra den dag, han tiltræder forpagtningen.

§12

I tilfælde af søgsmål vedkommende denne kontrakt er forpagteren undergiven den i forordningen af 25 januar 1828 hjemlede hurtigere retsforfølgning og pligtig at modtage søgsmål efter foregående klage til forligskommissionen i den forligskreds, i hvilken præstegården er beliggende og efter stævning med varsel som indenherredsmænd, forkyndt i overensstemmelse med lovgivningen på hans hidtil værende bolig for ham selv eller hans folk ved præstegårdens værne-thing, alt uden hensyn til hvor forpagteren eller de, der træde i hans sted, til den tid måtte bo eller opholde sig.

§13

Det bemærkes, at på den bortforpagtede jord forefindes ingen gravhøje, stendysser eller lignende fortidslevninger.

§14

Omkostningerne ved nærværende kontrakts oprettelse samt thinglæsning udredes af begge parter i lige deling. Denne kontrakt udfærdiges in duplo således at originalen forbliver hos sognepræsten, medens forpagteren erholder en bekræftet afskrift.

Jeg undertegnede gårdejer H. Gøtterup-Tang af Tunnerup indgår herved på den foranstående kontrakt, hvis bestemmelser, jeg i ét og alt forpligter mig til at efterkomme og stiller jeg som sikkerhed for den i §4 stipulerede afgift samt for kontraktens opfyldelse i det hele som depositum hos beneficiarius et beløb af 800 kr. fra den dag, jeg tiltræder forpagtningen.

Nærværende kontrakts stempelpligt vil være at beregne således:

72 tdr. byg, omsat i penge efter den sidst satte kapiteltakst, udgør for ét år: 1331 kr. 28. øre.

Øvrige årlige ydelser efter §4 udgør for ét år: 164 kr. – I alt 1.495 kr. 28 øre.

 

Karleby 1915 d. 26. marts.

 

Til bekræftelse med vor egenhændige underskrift

O.N.Møller/ H. Gøtterup-Tang.

 

Foranstående forpagtningskontrakt godkendes herved.

Lolland-Falster Stiftøvrighed, den 19. april 1915.

Læst i Falsters vestre Herreds ret tordagen d. 22. april 1915.

 

Undertegnede pastor Møller, Karleby, og gårdejer H. Gøtterup-Tang, Tunderup indvilger i, at denne forpagtningskontrakt annuleres, hvorfor den kan udslettes af pantebogen.

 

Karleby den 2. december 1921.

 

O.N.Møller/H.Gøtterup-Tang.

Hermed var forpagtningen ophørt. Man er begyndt at frasælge jorden, dels til oprettelse af husmandsstedet, Tunderup Strandvej 3, dels til Lindegård.

Tanken om salget har sikkert været fremme flere gange i disse år. For allerede under d. 16. august 1918 er der følgende tilføjelse i protokollen:

 

Den fjerde længe:

I anledning af den hertil indsendte sag vedrørende en påtænkt nedbrydning af Karleby præstegårds søndre længe, skal man ved hoslagt at fremsende afskrift af en fra formanden for præstegårdskommissionen i Lolland-Falster stift indhentet erklæring tjenstligt meddele til efterretning og videre bekendtgørelse, at ministeriet herved bifalder, at sagen ordnes som af præstegårdskommissionsformanden foreslået. Det tilføjes, at det eventuelle overskud, om hvis størrelse man til sin tid udbeder sig indberetning om, vil være at inddrage blandt stiftets offentlige stiftelsers midler til forretning til fordel for sognekaldet.

 

Det fortælles senere om bygningen:

Den pågældende længe henligger praktisk taget til ingen nytte. Thi det hønsehus og den rullestue, som den omfatter og afgiver til brug, vil – som det er planlagt – meget let kunne overføres til den nordre avlslænge. Endvidere ser jeg ingen mulighed for, at der kan indtræde omstændigheder, som kunne gøre længens bevarelse ønskelig. Som af den stedfundne reduktion af præsteembedets oprindelige jordtilliggende – fra 120 til 24 tdr. land – vil nemlig de tvende andre udlænger afgive rigelig plads til fyldestgørelse af avlsbrugets krav, såfremt embedsjorden – i modsætning til den nuværende ordning – skulle blive drevet i direkte tilknytning til disse.

Da altså den søndre længe til ingen som helst nytte foranlediger vedligeholdelsesudgifter, navnlig til tagets vedligeholdelse, må også jeg finde det ubetinget anbefalelsesværdigt, at den nedrives, hvorfor jeg anbefaler, at dette sker snarest muligt…

 

Der var imidlertid vanskeligt at få foretaget nedrivningen uden alt for store omkostninger. Først i 1923 kunne pastor Møller tilføre protokollen følgende:

 

I henhold til den således givne tilladelse blev vedkommende bygning nedrevet i april 1923. Denne længe, der antagelig er opført ca. 1749, indeholdt en del gammelt egetømmer, der bar tydelig spor af tidligere benyttelse. Et stykke løsholt af egetræ, afsavet ved den ene ende, bare indskrift: A.A.D.168-  Sandsynligvis forbogstaver til Peder Damsbergs hustru. Peder Damsberg var sognepræst i Karleby fra 1682-1695. Der forefandtes i grunden enkelte, vist gamle glasserede mursten, antagelig fra Nykøbing slot. ---

 Præsterne efter 1866

Otto Nicolai Møller var født i Thoreby 1862 d. 15. april, student fra Sorå akademi 1881. Cand.Teol. 1887. Samme år kaldet til personel Kapellan for Høje Tåstrup menighed i Sjællands stift 1892. Sognepræst til Alrø menighed under Århus stift. 1904 d. 27. maj kaldet til sognepræst for Karleby-Horreby menigheder. Entlediget i nåde og med pension d. 31. oktober 1925.

Hans efterfølger, William Larsen, tilføjer om ham: Død 26. januar 1931 i Odense. Begravet på Dalum kirkegård.

I Møllers sidste år her frasolgtes yderligere præstegårdsjord. Under d. 27. juli 1921 er der tilført protokollen:

”Med henvisning til Stiftøvrighedens skrivelse af 5.d.m. approberer ministeriet herved, at 4,41 ha (8 tdr. land ) ager og eng af de til Karleby præstegård i Falsters søndre herred hørende jorder beliggende mellem hovedvejen                                                                                                                           og det offentlige vandløb, udbydes til salg fra 1. april 1922 at regne i overensstemmelse med reglerne i lov af 4. oktober 1919 om afhændelse af de til præsteembeder henlagte jorder til oprettelse af husmandsbrug, således, at der ved præstegården forbliver ca. 8,4 ha (omtrent 15 tdr. land) ager samt en lynglod på Horreby lyng.

Herefter oprettedes husmandsbruget Tunderup Strandvej 3, der i dag ejes af Sigurd Pedersen og Karen, hvis forældre, Niels Marius Hansen Madsen og Ingeborg Kristine Madsen, f. Larsen,  købte ovennævnte 8 tdr. land og oprettede husmandsbruget.

 

1925-32 var William Larsen præst her. Han var bornholmer og stod IM nær. Han startede mange aktiviteter i sognene og gjorde meget for ungdommen. Man ældre husker stadig (2000) ungdomsmøderne, der i hans tid blev afholdt i præstegårdshaven om sommeren. Han flyttede til Ålborg.

 

1933-48 var B. Daniel Bock præst her. Om den tid har fru Bock, Sonny Dagny Svensen, fortalt i et lille hæfte med titlen Den lange dag, 1918-1990.

 

1948-53: Valdemar Boyhuus Mølgaard blev i 1924 student fra Frederiksberg, kandidat i 30, sekretær for KFUMs centralforening i København 1930, sekretær for British and Foreign bible society i Sydvestkina og Indokina 34-40 (Yunnan), fra 1940 frivillig dansk i de allierede styrker, kaptajn i den engelske hær. Afskediget 15. juli 1953. Rejste til England. Skandinavisk sømandspræst og associated præst ved den irske, presbyterianske kirke i Derriaghy, Dunmurry, Nord-Irland.

I 1935 blev han gift med Margaret Mc. Keown, der var født i Birmingham i England. I hans tid blev der foretaget en gennemgribende restaurering af præstegården, 1948-49. Se tegningerne over præstegården.

 

1954-68: Jens Christoffersen, der var gift med Mona Kousholt. Se: Min vej til præstegerningen, 1956, s. 53 fl., hvor Christoffersen netop skriver om sig selv og sin vej til præstegerningen.

1968-75: Vakant. Embedet passedes i den tid af pastor Krog Nielsen´, Sdr. Kirkeby.

1975-92: Erland Beder, der var født og opvokset på Færøerne. Først blev han uddannet til folkeskolelærer, og sammen med sin hustru, Elna Beder, der også var færing, var han lærer i Tingsted skole.

Han tog særuddannelsen til præst og blev ansat her i Karleby-Horreby pastorat 1975. Elna Beder døde 1991, og året efter flyttede han til Færøerne, hvor han blev præst.

I begyndelsen af 1990´erne havde menighedsrådet ansøgt kirkeministeriet om tilladelse til at nedrive udlængerne. Daværende kirkeminister Torben Rechendorff havde planlagt en besigtigelse af bygningerne, men pludselig blev der udskrevet Folketingsvalg og hans efterfølger A.O.Andersen ønskede bygningerne bevaret.

1992-93: Elsebeth Diderichsen, der var gift med rektor for præsternes efteruddannelse Ole Jensen, var her kun godt et år og flyttede så til Vanløse, hvor hun blev præst.

1994-2006: Ernst Søgaard Jensen er født i 1945 i Åstrup i Vestjylland. Han blev uddannet folkeskolelærer fra Ribe Statsseminarium og efter endt militærtjeneste blev han ansat ved Østofte skole på Lolland. Her var han ansat i 26 år, de sidste 6 år delvist med orlov, da han studerede teologi ved Københavns universitet, hvor han blev cand. teol. i 1994. Efter det obligatoriske ophold på pastoralseminariet dette forår, fik han ansættelse som sognepræst ved Karleby og Horreby sogne med bistandsforpligtelse i Nykøbing F, hvor han betjente plejehjemmet Bakkehuset. Senere blev der foretaget en strukturændring, hvorved pastoratet tillagdes Sdr. Alslev sogn og  således blev et 3-sogns pastorat. Første november 2005 gik han på pension og flyttede sammen med sin hustru, Inger Marie Jensen, til Vadum ved Aalborg.